Jeg ikke den, du tror jeg er. Hvis jeg fortalte dig min historie ville du ikke tro på mig. Jeg gemmer en masse. Men én der altid få det rigtige smil frem på mine læber, hun kender mig. Fuldt ud. Hun ved alt om mig. Det jeg har været igennem. Det jeg har lavet af lort. Jeg kan grine. Græde. Drikke. Være direkte sær med hende. Jeg kan være træt, sød, dum, irriterende. Hun ved hvornår, hun skal være der for mig. Ved hvornår hun kan lave en lam joke og ved hvornår hun skal trøste mig. Og hun skal vide, at selvom vi ikke kan alt det længere, da vi ikke er veninder mere - så elsker jeg dig, men jeg hader dig forevigt!
Under facade, bag smilet, efter grinet. Så er jeg skrøbelig. Jeg kan ikke fortælle min historie på nettet.. Endnu. Jeg ville ønske, at jeg kunne. Få mennesker kan få det smil frem, som hører til den Lise som der engang var i mig. En gang i mellem, tænker jeg, at jeg måske er følelsesløs overfor andre mennesker. Jeg er ligeglad med andre. Kold over, at de græder overfor mig. Jeg finder ro i løgnen. Lever bag solbrillerne. Smækker det falske smil på og ud af døren. En daglig rutine. Dag ind og dag ud. Jeg er kørt fast. Trænger til at se nye mennesker. Magter ikke den her %)£=€]#!$4 snafsnaf lorte by længere. Jeg tror bare, at jeg smutter. Jeg smiler til dem jeg elsker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar