Jeg ser på månen

I dag - lørdag d. 14 maj 2011, klokken 23.00 og jeg er alene.. Igen

Endnu et ar, endnu et tab. Og endnu et savn. Jeg savner dig så grusomt, jeg kan ikke holde det ud! Når jeg ser på månen, så tænker jeg på dig.. Det gør jeg tit. Ved godt, at jeg ikke burde. Men jeg kan ikke lade være. Alt det vi havde. Det var som en mur.. Og så river du den ned. Det har givet et sår og jeg propper salt i det når jeg tænker på dig.. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på dig. Du kan ikke komme ud af mit hoved. Vi har for mange minder, for mange op&nedturer. Du var en alt for betydningsfuld person.. Jeg skriver også for mange blogs om dig, ahah )-: Jeg kan ikke tilgive dig for de ar du har givet mig i sjælen.. Og når jeg hører om det, så bliver såret revet op igen og så bløder jeg.. Fra sjælen, fra hjertet.. Jeg ser på månen. Tænker på dig. Tårerne løber ned af min kind atter en gang. Og ingen kan gøre noget ved det.