Jeg bliver nødt til at blogge

Der er én person der virkelig kan pisse mig af på et sekund! Hver gang vi skrev sammen sidst, kom vi op at skændes så vi cuttede kontakten. På en måde mener jeg at det faktisk var det bedste, for ellers ville det have endt galt. Men på den anden side, så savner jeg det, for jeg vidste at du kun var en sms væk når jeg skulle snakke. Well, jeg ler nu alligevel for det var latterligt. Det hele. Og sidste gang du skrev svinede du mig til med mine svage sider. Det gjorde ondt. Det gjorde det virkelig! Og det var virkelig ondt og ynkeligt. Jeg accepterer og respektere dig for den du er, men det du gjorde der, det var endnu et bundfald. Og det kan jeg ikke tilgive dig for at svine mig sådan til. Aldrig. Hvis en gang, måske, vi kommer til at skrive igen, så vil jeg altid have det i baghovedet, det skal du vide. Men du har været ond mod mig og hvis jeg var dig, ville jeg sætte mig ned og tænke over hvad du faktisk har gjort i mod mig og det ville jeg ikke gøre mod en anden, hvis jeg var dig. Men ja, det skal jeg jo ikke blande mig i. Jeg vil ikke fremstå til andre, at du er en dårlig person. Det må du ikke tro. Jeg vil bare frem til, at jeg virkelig hader dig og du aldrig bliver glemt. Det er det eneste..