Hej mit navn er Lise

Og jeg har en stor hemmelighed. En, jeg kun deler med mig selv. Noget som jeg bestemt ikke er stolt af. Jeg har levet bag en facade. Jeg har stukket mange folk et falsk smil. Jeg er ikke den, som mange mennesker tror jeg er.  Kun meget få mennesker, ved hvem jeg i virkeligheden er. Jeg gemmer mig hvor jeg nu kan, så jeg ikke får for meget opmærksomhed. I efterårsferien 2010 mistede jeg en som havde betydet virkelig meget for mig, det gav mig et stort tilbage slags til dengang, hvor jeg hader det aller dårligst ..... Jeg kommer nok aldrig over det slag 100%, men jeg har accepteret det og personen kommer aldrig ind i mit liv igen. Det er svært nok, da vi har samme venner, går til samme fester sammen og så at udgå personen. Jeg er ikke hende der lever et perfekt liv. Jeg skændes med mine forældre hver evig eneste dag. Jeg skal kæmpe mig igennem dag for dag, se på deres ansigter. Deres vrede mod min. Jeg glæder mig inderligt, til jeg skal på efterskole. Så kan jeg måske få lidt ro i mit liv. Se andre mennesker som jeg ikke kender. Jeg dækker min svaghed med makeup. Jeg bryder mig ikke om, at gå i min klasse. Jeg føler mig svag. Og jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg har mistet den person som betød allermest for mig. Et tab? Ja. Men seriøst, nu kan jeg se hvor meget personen egentlig var værd. Personen fortjener ikke mit venskab, jeg kan ikke se mine veninder spille håndbold da personen også er på holdet en gang i mellem og så holder jeg mig væk. Jeg hader personen. Forevigt. Mit liv er noget rod, som jeg prøvet at få samlet op på nu. Ps. Hader mit navn :( Hahahaha. Jeg lever bag et par solbriller, de skjuler mine våde øjne. Den røde læbestift, tager mit falske smil. Det er meget få mennesker jeg har det godt med. Dem jeg kan være mig selv ved. Jeg ønsker mig de store solbriller som dækker mit ansigt. Så ligner jeg en flue. Mens den røde trutmund med kirsebærsmag glimter til folk omkring mig. Jeg dækker mig hele tiden bag noget. Lige meget, hvad vil jeg aldrig kunne åbne mig, da jeg har haft for mange nederlag. Jeg har levet i en drømmeverden men det hjalp mig ikke, det gjorde det hele mere skidt. Da jeg så kom "tilbage" til virkeligheden, havde folk taget mere afstand fra mig da de syntes, jeg var sær. Jeg er ikke så sær, som folk går og tror. Jeg er egentlig ret normal. De mennesker jeg føler, at jeg kan være mig selv med, bliver jeg en helt anden .. En som kun få mennesker kender, en Lise ..